SUND LOGIK MODELLEN

Arbejder I med sundhed og trivsel på jeres arbejdsplads? – Så kan det godt svare sig at kaste et blik på Sund LOGIK modellen. De bedste sundhedsordninger der findes, er ordninger der tager afsæt i Sund LOGIK.
Udendørs arbejde

Tilføj din overskrift her

Sund LOGIK modellen

sund logik model

Arbejder I med sundhed og trivsel på jeres arbejdsplads? – Så kan det godt svare sig at kaste et blik på Sund LOGIK modellen.

De seneste års research af adskillige casestudies og interviews med virksomheder har vist en tydelig tendens. De bedste sundhedsordninger der findes, er ordninger der tager afsæt i Sund LOGIK.

SUND LOGIK handler om at tænke helheden ind i arbejdet med sundhed og trivsel. Succesfulde sundhedsordninger har rødder solidt plantet i SUND L-O-G-I-K, nemlig LedelseOrganisationGrupperIndivid og tydelig Kommunikation

Ledelse

Ledelsens synlighed har stor betydning for hvor godt sundhedsordninger kører på en arbejdsplads. Der er stor signalværdi i, at ledelsen er engageret og involveret. Det er især tydeligt når lederen selv deltager i forløbene og bevidst arbejder med sin egen håndtering af sundhed og trivsel.

Den enkelte leder skal kunne se værdien i og nødvendigheden af sundheds- og trivselsaktiviteterne. Lederen har et ansvar og en rolle i at sikre at mellemledere også forstår det. Det gør det det lettere at argumentere overfor medarbejderne hvorfor de også skal deltage.

Det skaber tryghed og tillid når aktiviteterne er forankret i en langsigtet plan, så medarbejderne har tillid til, at I som ledelse mener det seriøst og at det bliver en integreret del af virksomhedskulturen fremover.

Kommunikationen fra den enkelte leder til medarbejderne skal være klar og tydelig. Gerne både i skrift og tale. Af lederens kommunikation skal fremgå tydeligt hvad forventningerne er til medarbejdere og mellemledere og hvilket retning og hvilke forandringer der stiles imod. Det vil gøre det nemmere for både mellemledere og medarbejdere at bakke op om initiativet.

Den gode leder inviterer jævnlig til dialog og opmærksomhed på trivsel. F.eks. at skabe rum til en kort samtale med hver enkelt medarbejder mindst en gang om ugen. Det er med til at sikre at der er føling med medarbejderens arbejdsbyrde og fremskridt, hvilke udfordringer de står med personlig og arbejdsmæssigt og hvad der ellers er aktuelt i deres hverdag.

Lederen skal være med til at sikre at indsatserne kan tilpasse til sammenhængen og arbejdsdagen. At der skabes et naturlige rum i arbejdsdagen til dialog og aktiviteter.

Usikkerhed og tvivl skal afklares så hurtigt som mulig. Der skal være plads til at medarbejderne trygt kan stille spørgsmål. Hjælp gerne lederen med samtale værktøjer som både kan anvendes til dialog i grupper og individuelt med den enkelte medarbejder.

Organisation

Sundhed skal forankres i virksomhedens DNA. Sundhed er noget “vi” er fælles om. Igennem sundhed og trivsels aktiviteter kan medarbejderne styrke samarbejdet og skabe en stærk kultur. Når medarbejderne mødes på tværs af afdelinger, skabes der nye relationer. Det styrker samarbejdet og gør det lettere at løse konflikter.

Når der afsættes ressourcer i form af tid, penge og uddannelse af SundhedsAgenter eller sundhedsambassadører så sender det et stærkt budskab i organisationen om at ledelsen har en seriøs interesse i at støtte medarbejderne til en sundere hverdag.

Grupper

Den virkelige magi sker blandt mennesker. Sundhed er lettere og sjovere når vi gør det sammen med andre. Sammen kan vi fejre de små succeser der opstår undervejs, vi kan læne os op ad hinanden når det er svært og blive inspireret af hinandens erfaringer.

Sundheds og trivsel skaber et godt fundament for medarbejdernes interesse i hinanden. Når de kender hinandens historie, baggrund og har grinet sammen, så har de en række fælles oplevelser at bygge videre på og det skaber en dybere kontakt til det fællesskab og de relationer der er på arbejdspladsen. Det bliver lettere at løse problematikker, konflikter og støtte kolleger der har det svært.  

Aktiviteterne bidrager også til nye uofficielle grupperinger og interessefællesskaber på tværs af organisationen, hvilket binder fællesskabet endnu mere sammen.

Individ

Sundhed ER en personlig ting. Medarbejderne har forskellige udfordringer, behov, tid og lyst. Det er vigtigt at der er mulighed for individuel tilpasning i jeres tilbud, så alle har mulighed for at være med på det niveau de befinder sig på.

Den individuelle oplevelse af succes er med til at sikre en vedvarende motivation. Tilbyd medarbejderne enkle redskaber som de nemt kan afprøve og implementere i deres hverdag. Hvert lille daglige skridt giver en oplevelse af progression og lysten til at fortsætte.

Kommunikation

Kommunikationen skal være klar. Det skal være åbenlyst for alle medarbejdere hvad det er der skal ske. Kommunikation er med til at skabe en rød tråd igennem alle aktiviteter. Det skal være tydeligt for medarbejderne, hvorfor aktiviteterne er vigtige for dem og for virksomheden. De skal vide hvad der forventes, hvad de får ud af det og hvor de finder svar på deres spørgsmål.

Kommunikationen er med til at skabe tillid til forløbet indhold og ledelsens engagement. Alle personer og afdelinger skal have samme information. Modstridende budskaber kan skabe forvirring og forplumre billedet.  

Medarbejderne skal have mulighed for at give feedback på aktiviteterne, så der løbende kan ske en tilpasning så det måske bliver muligt at tilgodese nye behov og interesser.

Aktiviteter fra Concepts4Life bygger på elementerne af Sund LOGIK modellen.

Vi har tænkt helheden ind i vores aktiviteter, så din virksomhed får etableret et stærkt fundament for jeres sundhed og trivsel. Tilmeld dig nyhedsbrevet for mere information eller kontakt os for et møde.

Flere artikler fra Concepts4Life